Lær Klarinet - Lær Saxofon
Clarinet - Saxophone

Klarinet.
Klarinetten er et træblæserinstrument

Den mest almindelige klarinet er Bb klarinetten, men der findes et utal af forskellige klarinetter. Blandt de mest almindelige er, udover Bb klarinetten, A som er en smule større end Bb, Eb som er en af de mindste klarinetter, Basklarinetten som også er stemt i Bb. Derudover findes bl.a. bassethornet, kontrabasklarinetten og endda octokontrabasklarinetten.

Klarinettens rør er cylindrisk, og derved får instrumentet sin bløde klang. Mundstykket er hult, og har på undersiden en åbning som er dækket af et enkelt rørblad. Rørbladet holdes på plads af en spændbøjle som kaldes ligaturen. Mundstykket passer ind i klarinet rørets øverste del - og når man blæser ind i det, vibrerer spidsen af rørbladet, så luften i røret sættes i svingninger og frembringer en tone. Den første klarinet blev konstrueret af tyskeren Johann Christoph Denner i Nürnberg ca. 1690, dens forgænger var hyrdeskalmejen den såkaldte chalumeau, men fandt først anvendelse i seriøs musik midt i 18. årh. omkring 1840 fik klarinetten sin nuværende form.

Saxofon.
Metalblæseinstrument med klarinetmundstykke, fra ca. 1845 af belgieren Adolphe Sax.

Saxofonen, der bygges i forskellige størrelser, anvendtes oprindelig især i militærmusik,  I 20. Årh. har instrumentet indtaget en dominerende plads i jazzmusikken.
Nu bliver det brugt i næsten alle slags musik, som f.eks. klassisk, jazz, funk, rock, pop, techno, cirkusmusik og verdensmusik.
Saxofonen findes i 7 størrelser.  de 5 mest brugte: Sopran (stemt i Bb), Alt sax (Eb), Tenor (Bb), Baryton (Eb), Bas (Bb).

Embouchure.

For klarinet, 
" kan bruges for saxofon."
Underkæben har ikke noget egentligt arbejde. Den skal ikke (som ved saxofonspil) presse op mod bladet, men bare befinde sig roligt og afspændt, så tæt ved overkæben, at det er muligt at lukke tæt om mundstykket.
Overlæben kan trækkes ind over overmundsfortænderne. Hvis disse er meget lange i forhold til overlæben, så denne bliver stærkt spændt, eller hvis tænderne er skarpe, kan spillemåden medføre beskadigelse af læbens inderside og ømhed, der medfører, at den spillende ikke tør lægge klarinetten fast op i munden med pres fra højre tommel. Eller den spillende trykker klarinetten nedad med de venstrehåndsfingre, der er oven på klarinetten til skade for bl.a. fingerfærdigheden. Læben kan skånes med et stykke papir foldet om tændernes skarpe kant.
Man kan opnå udmærket klangfuldt spil med overmunds fortænderne direkte på mundstykket. Den eneste del af embouchuren, der har et virkeligt arbejde, er underlæben. Jo fastere den er, des lysere og mere typisk klarinetklang kan man opnå med et givet instrument, mundstykke og blad. Fastheden opnås ved samarbejde af to ting:

1) Læben trækkes ind over undermundsfortænderne (kun læben, ikke huden nedenfor), og derpå lidt til siderne som i et bittert (syrligt) smil. Mundvigene skal altså ikke opad.
2) Klarinetten spænder læben yderligere lidt flad på tværs, når den glider ind I munden, mundstykket ca. 1 cm. ind i munden. Når dette er ved at være indarbejdet, skal mundvigene endelig presses let sammen for at undgå, at luften fuser ud ved siden.
speciel For Saxofon:
Overtænderne skal stå fast ned på mundstykket ca. 1-1½ cm. ind på mundstykket, fast men uden at man presser mundstykket nedad, underlæben skal delvis ind over tænderne, bladet skal kunne svinge uhindret, må kunne blive stoppet af tungen, som er en af de måder at laver ansatser på.

Saxofonen er kronisk bygget, d.v.s. smalt foroven og bred forneden, denne udformning kræver hurtig lufthastighed ved høje toner og langsomhastighed ved dybe toner,
i stedet for at ændre på embouchure er det bedre at ændre på vokalerne.

for Saxofon, Vokaler til Tonedannelse (vokalerne skal ikke udtales, men tungens stilling i mundhulen)
Dybt B og H:  aaaarrr
Dybe leje- C, Cis, D, Dis, E, F, Fis, G, Gis, A, B, H, C,:  aaaaaaa
Mellemleje- Cis' ,D', Dis', E', F',Fis', G',Gis', A', B', H', C', Cis',:  ooooooo
Høje leje- D", Dis", E", F", Fis",:  eeeeeee
Flageoletter:  eeeejj,iiiiiiijj

eller
Fra det dybe Bb til det midterste C formes lyden ØH, og fra det midterste C til de høje toner ÅH

Klarinet, Vokalen Ø (ØH) for det dybe - og mellemregistret og vokalen I (iiiiiii) for overblæsningsregistret og opefter.

De toner, en Bb klarinet kan spille, inddeles i reglen i følgende register:

Blade:

Bladet er skåret ud af et bambusrør, så rørets runding giver formen. Bladet er slebet, så det er plant på undersiden, og skåret til, så det passer med mundstykkets form. I den ende, der vender mod mundstykkets åbning, er bladet skåret og slebet tyndt.
Bladene fås i forskellige hårdhedsgrader. Hårdhedsgrader beskrives med et tal fra 1 til 5, hvor 1 betegner et blødt blad mens 5 er et meget hårdt blad. Det er nemmest at spille med et blødt blad, men hårde blade giver ofte en bedre lyd, og de holder længere. Der er stor forskel på, hvor længe et blad holder. Nogle kan man spille på i ugevis, andre bliver hurtigt slappe, og klangen forringes væsentligt.
Et blad skal under alle omstændigheder spilles til inden klangen er optimal. Før man sætter bladet i, skal det være godt gennemvædet, for at svinge ordentligt. Læg bladet i et glas vand (til halv op) i 10-15 minutter, eller du også bare sutte godt og grundigt på det, hav altid 4-5 stykker i brug ad gangen.

Det mest almindelige er at spille på med blade i mellemhårdhed 2½-3-3½, begynder skal nok starte med 1½ - 2.
 

 


Ny Dansk DVD 'Spil Klarinet 1' af Adam Simonsen http://spilklarinet.dk/

Siderne er under konstruktion, har du noget til siderne som kan hjælpe andre nybegynder,  er du velkommen til at skive til mig, oz3jbp(a)hotmail.com
tilbage Startside